Glucose (koncentreret, iv)
Førstevalget ved svær hypoglykæmi hos den patient, der ikke kan synke, og hvor der er venøs adgang. Effekten kommer inden for et minut eller to, men den er også kortvarig — bolus ophæver bevidstløsheden, men behandler ikke årsagen. Det, der afgør håndteringen, er årsagen til hypoglykæmien: langtidsvirkende insulin og især sulfonylurinstof kræver efterfølgende infusion og timers overvågning, mens et overspringet måltid hos en type 1-diabetiker klares med et stykke mad.
Koncentreret glukose er stærkt hyperton og karirriterende — 500 mg/ml giver tromboflebitis og vævsnekrose ved ekstravasation og bør gives i centralt kateter. Kontrollér altid, at adgangen fungerer, før injektionen gives. Hos underernærede eller alkoholpåvirkede patienter skal der gives thiamin før eller samtidig med glukosen; en glukosebolus uden thiamin kan udløse Wernickes encefalopati.
Dosering til voksne
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Svær hypoglykæmi, voksne | Glukose 300 mg/ml, 30–50 ml iv indtil patienten vågner (svarer til 9–15 g glukose) | kontrollér P-glukose efter 10 minutter, og giv kulhydrat peroralt, når patienten kan synke |
| Svær hypoglykæmi, børn | Glukose 100 mg/ml, 2 ml/kg iv (0,2 g/kg); nogle regionale instrukser angiver 1–2 ml/kg glukose 300 mg/ml i sikkert kateter | undgå koncentrerede opløsninger i perifer vene hos små børn |
| Efterfølgende infusion | Glukose 50–100 mg/ml, 1000 ml over 4–6 timer, hastigheden styret af P-glukose | obligatorisk efter langtidsvirkende insulin eller sulfonylurinstof |
| Forgiftning med sulfonylurinstof | Glukoseinfusion efter behov, suppleret med octreotid 50–100 μg sc hver 6.–8. time | en glukosebolus stimulerer insulinfrigivelsen og kan forværre forløbet |
| Hyperkaliæmi, akut | 25 g glukose (50 ml af 500 mg/ml) iv sammen med 10 IE hurtigtvirkende insulin | glukosen gives for at beskytte mod hypoglykæmi, ikke som behandling |
Ingen dosisjustering. Vær opmærksom på væskevolumen ved anuri og dialysekrævende nyresvigt.
Ingen dosisjustering. Ved leversvigt er glykogendepoterne tomme, hvilket gør, at hypoglykæmien hurtigt kommer igen og kræver kontinuerlig infusion frem for gentagne bolusdoser.
2 ml/kg glukose 100 mg/ml iv som akutdosis (0,2 g/kg) efterfulgt af vedligeholdelsesinfusion med glukose 50–100 mg/ml. Neonatalt gælder børneafdelingens egen instruks. Koncentrationer over 100 mg/ml bør undgås perifert.
Nøjes ikke med en enkelt bolus hos en patient, der har fået sulfonylurinstof eller langtidsvirkende insulin — hypoglykæmien kommer igen timer senere, ofte om natten, og patienten må ikke udskrives fra akutmodtagelsen. Undgå også at give koncentreret glukose i en tvivlsom perifer kanyle; ekstravasation af 500 mg/ml giver vævsskade, som kan kræve kirurgisk behandling.
Farmakokinetik
| VIRKNINGSSTART | 1–3 minutter iv |
|---|---|
| VIRKNINGSVARIGHED | kort, minutter til en enkelt time |
| ENERGIINDHOLD | 300 mg/ml ≈ 1,2 kcal/ml |
| OSMOLALITET (300 MG/ML) | cirka 1 660 mosmol/kg |
| OSMOLALITET (500 MG/ML) | cirka 2 775 mosmol/kg |
| OMSÆTNING | Glykolyse og glykogenaflejring, insulinafhængig |
| UDSKILLELSE | Renal, når nyretærsklen overskrides |
| GLUKOSESTIGNING | 30 ml af 300 mg/ml hæver P-glukose cirka 3–5 mmol/l hos voksne |