Mounjaro (tirzepatid) ved fedme: indikation, dosering og effekt

Sammenfatning

Tirzepatid (Mounjaro) er en ugentligt doseret dobbeltagonist mod receptorerne for glukoseafhængigt insulinotropt polypeptid (GIP) og glukagonlignende peptid-1 (GLP-1). Det er godkendt i EU som supplement til kalorierestriktiv diæt og øget fysisk aktivitet til vægtkontrol hos voksne med BMI mindst 30 kg/m2, eller BMI 27 til under 30 kg/m2 med mindst én vægtrelateret følgesygdom [1].

Dosis optitreres i trin på 2,5 mg: 2,5 mg i 4 uger, derefter 5 mg, og om nødvendigt yderligere trin på 2,5 mg efter mindst 4 uger på den aktuelle dosis. Vedligeholdelsesdoserne er 5, 10 eller 15 mg én gang om ugen, og maksimaldosis er 15 mg [1]. Produktresuméet angiver hverken en stopregel eller et krav om at nå maksimaldosis.

Effekten i SURMOUNT-1 (72 uger, uden diabetes) var -15,0, -19,5 og -20,9 procent kropsvægt med henholdsvis 5, 10 og 15 mg mod -3,1 procent med placebo, og 50 henholdsvis 57 procent af dem på 10 og 15 mg tabte mindst 20 procent af vægten [2]. Ved type 2-diabetes er vægttabet mindre: -12,8 og -14,7 procent med 10 og 15 mg [4]. I den eneste direkte sammenligning med semaglutid (SURMOUNT-5, åbent studie) var vægttabet -20,2 mod -13,7 procent [7].

Behandlingen er langvarig: efter seponering tog patienterne mere end halvdelen af den tabte vægt igen inden for et år (SURMOUNT-4) [6], og en nedsættelse til 5 mg gav et mellemresultat mellem fortsat maksimaldosis og placebo (SURMOUNT-MAINTAIN) [8]. Studier viser desuden mindre søvnapnø [9], færre hjertesvigtshændelser ved hjertesvigt med bevaret uddrivningsfraktion (HFpEF) [10] og kraftigt reduceret diabetesincidens ved prædiabetes [3]. Et placebokontrolleret udfaldsstudie ved fedme uden diabetes er endnu ikke rapporteret [14].

De hyppigste bivirkninger er kvalme, diarré, opkastning og forstoppelse, mest under optitreringen [1, 18]. Praktisk vigtige er risikoen for tilbageværende mavelindhold ved anæstesi eller dyb sedering, dosisreduktion af insulin og sulfonylurinstof ved diabetes samt rådgivning om prævention.

Baggrund og virkningsmekanisme

Hvad er tirzepatid

Tirzepatid er et syntetisk peptid på 39 aminosyrer med en tilføjet C20-fedtsyredel, der giver albuminbinding (99 procent) og en halveringstid på cirka 5 dage, hvilket muliggør dosering én gang om ugen [1]. Stoffet binder med høj affinitet til både GIP- og GLP-1-receptorerne. Aktiviteten på GIP-receptoren svarer til nativt GIP, mens aktiviteten på GLP-1-receptoren er lavere end hos nativt GLP-1 [1]. Receptorerne udtrykkes i pancreas, hjerte, kar, mave-tarm-kanal og nyrer samt i hjernens appetitregulerende områder. GIP-receptorer findes også på adipocytter [1].

Effekter, der giver vægttab

Vægttabet skyldes flere samvirkende effekter på forskellige niveauer, som er sammenfattet i tabellen efter produktresuméets beskrivelse af farmakodynamikken [1].

Det er ikke afgjort, hvor meget af den større effekt sammenlignet med rene GLP-1-baserede lægemidler der skyldes GIP-agonismen, og hvor meget der skyldes dosis, eksponering og receptorbalance. Den kliniske forskel er derimod veldokumenteret (se sammenligningen nedenfor) og er i sig selv en grund til at skelne mellem stofferne ved lægemiddelvalg, en vurdering, der uddybes i Semaglutid, tirzepatid eller liraglutid? Valg af lægemiddel ved fedme.

Farmakokinetik i korte træk

Indikation og patientudvælgelse

Godkendt indikation

Produktresuméet for Mounjaro har to separate indikationer med samme navn [1]. Type 2-diabetes gælder voksne, unge og børn fra 10 år. Vægtkontrol gælder udelukkende voksne og er formuleret på følgende måde:

Studiepopulationerne i SURMOUNT-1, -3 og -4 var afgrænsede på samme måde og udelukkede diabetes. SURMOUNT-2 omfattede BMI mindst 27 kg/m2 med type 2-diabetes [2, 4, 5, 6].

Praktisk patientudvælgelse

Indikationen er formelt en BMI-grænse, men retningslinjerne bevæger sig mod en bredere vurdering. Den canadiske retningslinje fra 2025 anbefaler, at etnicitetsspecifik BMI, mål for central fedme og fedmerelaterede komplikationer anvendes samlet ved beslutning om lægemiddelbehandling, og at lægemidlerne bruges sammen med adfærdsændring og til langvarig brug [20]. Den amerikanske diabetesorganisations retningslinje fra 2026 fremhæver fælles beslutningstagning og bemærker, at BMI-tærsklerne ikke længere findes i flere amerikanske lægemiddeletiketter [19]. WHO's retningslinje (refereret i JAMA 2026) giver en betinget anbefaling af langvarig behandling med GLP-1-lægemidler og af kombination med intensiv adfærdsbehandling, med forbehold for omkostninger, langtidsdata og systemets beredskab [21].

Udredning inden behandling, herunder kortlægning af sekundære årsager, er beskrevet i Udredning ved fedme: anamnese, status og kropsmål og i Sekundær fedme og differentialdiagnoser. Egnede hjælpemidler er BMI-kalkulatoren, talje-hofte-ratioen og Edmonton Obesity Staging System. Forberedelse, patientsamtale og udvælgelse af patient behandles i Opstart af GLP-1-behandling ved fedme i praksis.

Visse grupper har særlig tydelig evidens eller særligt stærke grunde til at vælge netop tirzepatid, hvilket er en fortolkning af studiedata og ikke en retningslinjetekst:

Kontraindikationer og forsigtighed

Den eneste kontraindikation i produktresuméet er overfølsomhed over for tirzepatid eller et eller flere af hjælpestofferne [1]. Forsigtighed er påkrævet ved pancreatitis i anamnesen og svær gastrointestinal sygdom, herunder svær gastropareser, da tirzepatid ikke er undersøgt hos dem [1]. Produktresuméet indeholder ingen kontraindikation for medullær thyreoideacancer eller MEN2; i rottestudier sås C-celletumorer med uklar relevans for mennesker, og forhøjet calcitonin er en hyppig bivirkning [1]. Amerikansk mærkning og ADA-retningslinjen [19] angiver personlig eller familiær anamnese med medullær thyreoideacancer (MTC) eller multipel endokrin neoplasi type 2 (MEN2) som kontraindikation for tirzepatid, semaglutid og liraglutid. Det europæiske produktresumé har ingen sådan kontraindikation [1], men tirzepatid bør undgås ved en sådan anamnese (ekspertvurdering). Patienten bør informeres om symptomer fra halsen: knude, hæshed og synkebesvær.

Dosering og administration

Optitrering

Produktresuméet angiver startdosis 2,5 mg én gang om ugen, forøgelse til 5 mg efter 4 uger og om nødvendigt yderligere forøgelser i trin på 2,5 mg efter mindst 4 uger på den aktuelle dosis [1]. Samme skema blev anvendt i alle SURMOUNT-studier, hvor målet på 15 mg blev nået efter 20 uger [1, 19].

Vedligeholdelsesdoserne er 5, 10 og 15 mg. Dosis må ikke øges hurtigere end hver fjerde uge, men længere intervaller er tilladt: forøgelsen foretages "om nødvendigt" [1]. ADA anbefaler lav startdosis med gradvis optitrering efter tolerans og klinisk respons og bemærker, at dosisøgningen i dagligdagen ofte sker langsommere end i studierne [19]. Patienter med tidlig intolerans ved høje doser har ofte gavn af at blive længere på en lavere dosis, før de går videre, især ældre, patienter med følsom mave og patienter med mange følgesygdomme [19].

Der findes ingen formel minimumsdosis for effekt eller stopregel i produktresuméet [1]. ADA angiver, at den individualiserede vedligeholdelsesdosis ikke nødvendigvis er maksimaldosis, men skal afveje effekt, sundhedsgevinst og tolerans [19]. Ved utilstrækkeligt respons anbefaler ADA, at dosis først optitreres til maksimal tolereret dosis, og derefter skift af lægemiddel, tillægsbehandling, intensiv livsstilsbehandling eller kirurgi [19]. I SURMOUNT-1 var trinnet fra 10 til 15 mg lille sammenlignet med trinnet fra 5 til 10 mg (se nedenfor), hvilket understøtter, at mange kan blive på 10 mg, hvis effekten er tilfredsstillende. Detaljer om dosering ved bivirkninger, manglende respons og præparatskift findes i Titrering og dosisjustering af GLP-1-lægemidler: skema, glemte doser og skift.

flowchart TD
A["Voksen med fedme eller<br>overvægt og følgesygdom"] --> B["BMI mindst 30 kg/m2?"]
B -->|Ja| E["Indikation ifølge<br>produktresuméet"]
B -->|Nej| C["BMI 27 til under 30<br>og mindst én vægtrelateret<br>følgesygdom?"]
C -->|Ja| E
C -->|Nej| D["Uden for indikationen<br>overvej anden indsats"]
E --> F["Kontroller før start<br>pancreatitis, svær GI-sygdom,<br>graviditet, planlagt anæstesi,<br>insulin eller sulfonylurinstof"]
F --> G["Uge 0-3<br>2,5 mg én gang om ugen"]
G --> H["Fra uge 4<br>5 mg én gang om ugen"]
H --> I["Evaluer tolerans og<br>vægt efter mindst 4 uger"]
I --> J["Tolereres dosis, men<br>effekten er utilstrækkelig?"]
J -->|Ja| K["Øg med 2,5 mg<br>efter mindst 4 uger<br>højst 15 mg"]
J -->|Nej| L["Behold dosis eller<br>afvent ved bivirkninger<br>vedligeholdelsesdosis 5, 10 eller 15 mg"]
K --> I
L --> M["Fortsat behandling<br>og regelmæssig opfølgning"]

Figur: Indikation og dosisoptitrering af tirzepatid ved vægtkontrol. Trinnene følger produktresuméet; tidspunktet for hvert dosistrin bestemmes af tolerans og effekt.

Glemte doser, skift af ugedag og administration

Præparatets særtræk: KwikPen og øvrige pakninger

Mounjaro KwikPen er en flerdosispen, der indeholder 2,4 ml opløsning, svarende til fire ugedoser på 0,6 ml, og yderligere opløsning til forberedende flowkontrol. Der findes seks penstyrker (2,5, 5, 7,5, 10, 12,5 og 15 mg pr. dosis), så en dosisøgning indebærer, at patienten skifter til næste penstyrke. Pennen kasseres efter fire ugedoser. En lille mængde opløsning kan være tilbage, men den må ikke injiceres, da det giver en ufuldstændig dosis. Kanyler er ikke inkluderet i pakningen [1].

Oplysningerne er hentet fra produktresuméet [1], som også angiver, at ikke alle pakningstyper nødvendigvis markedsføres. Hvilke former og styrker der er tilgængelige i Sverige, skal kontrolleres i FASS. En trin-for-trin-beskrivelse af pennehåndteringen, som kan udleveres til patienten, findes i Sådan bruger du en ugepen: Wegovy, Mounjaro og Ozempic trin for trin. Brugsanvisningen i pakningen gælder altid for den aktuelle pen [1].

Dosering i særlige populationer

Effekt: de kliniske studier

Oversigt

To måder at præsentere det samme studie på

Alle de pivotale SURMOUNT-studier er finansieret af producenten. Originalpublikationernes hovedanalyse anvender ofte behandlingsregime-estimander (effekten for alle randomiserede, uanset om behandlingen er gennemført), som medregner alle randomiserede uanset afbrudt behandling eller redningsbehandling. Produktresuméet angiver gennemgående højere tal end det. I SURMOUNT-3 svarer produktresuméets tal til publikationens effekt-estimand, som viser effekten under igangværende behandling [1, 5]. Begge er korrekte, men besvarer forskellige spørgsmål: behandlingsregime-estimanden "hvad bliver effekten af, at behandlingen tilbydes", effekt-estimanden "hvad sker der hos den, der bliver på behandlingen". Tal fra forskellige kilder bør derfor ikke sammenlignes uden at estimanden er angivet. Teksten nedenfor angiver, hvilken der er tale om.

SURMOUNT-1: dosis-respons uden diabetes

SURMOUNT-1 inkluderede 2 539 voksne uden diabetes med gennemsnitlig BMI 38,0 og gennemsnitsvægt 104,8 kg. Dosis blev optitreret over 20 uger [2]. Primære effektmål var vægtændring og andel med mindst 5 procent vægttab.

Dosis-responsen flader ud: fra 10 til 15 mg kom der kun cirka 1-1,5 procentpoint til, mens trinnet fra 5 til 10 mg gav godt 4 procentpoint [1, 2]. NNT for at en patient skal nå mindst 20 procent vægttab på 15 mg er cirka 2 (57 mod 3 procent; egen beregning ud fra [2]).

Kardiometaboliske effekter i poolede doser mod placebo: systolisk blodtryk -8,1 mod -1,3 mmHg, triglycerider -27,6 mod -6,3 procent, non-HDL-kolesterol -11,3 mod -1,8 procent, HDL-kolesterol +7,9 mod +0,3 procent og fasteinsulin -46,9 mod -9,7 procent [1]. I SURMOUNT-1 til -3 faldt blodtrykket i gennemsnit 7/4 mmHg [1]. Hvis patienten får blodtryksbehandling, skal den gennemgås, når vægten falder; se Hypertension.

Forebyggelse af type 2-diabetes (SURMOUNT-1, tre år)

Af de 2 539 havde 1 032 prædiabetes og blev fulgt i 176 uger, efterfulgt af 17 uger uden behandling [3].

Produktresuméet angiver lidt andre tal (1,2 mod 12,6 procent progression til diabetes og normoglykæmi hos 94,5 mod 60,4 procent i uge 176) afhængigt af analysemetode [1]. NNT for at forhindre en diabetesdiagnose over tre år er cirka 8-9 (egen beregning ud fra [3]). Studiet kan ikke skelne effekten af vægttabet fra eventuelle direkte effekter på glukoseomsætningen. Prædiabetes og forebyggelse er beskrevet i Prædiabetes: diagnostik og forebyggelse af type 2-diabetes.

SURMOUNT-2: fedme og type 2-diabetes

I SURMOUNT-2 blev 938 patienter med type 2-diabetes (gennemsnitlig HbA1c 8,0 procent) og BMI mindst 27 randomiseret til 10 mg, 15 mg eller placebo i 72 uger [4]. Vægtændringen var -12,8 og -14,7 procent mod -3,2 procent, med forskelle mod placebo på -9,6 procentpoint (95 % KI -11,1 til -8,1) og -11,6 (-13,0 til -10,1). Mindst 5 procent vægttab blev nået af 79-83 procent mod 32 procent [4]. Ifølge produktresuméet faldt HbA1c med 2,0-2,1 procentpoint mere end placebo, og 90 procent nåede HbA1c under 7,0 procent [1].

Det mindre vægttab ved diabetes sammenlignet med SURMOUNT-1 (cirka 6 procentpoint ved 15 mg) er et mønster, der ses for flere inkretinlægemidler, men sammenligningen mellem forskellige studier er usikker, fordi populationerne er forskellige. Hypoglykæmi (blodglukose under 3,0 mmol/L) forekom hos 4,2 procent mod 1,3 procent med placebo og hos 10,3 procent blandt dem, der også fik insulinsekretagog (sulfonylurinstof), mod 2,1 procent uden [1]. Studiet ved diabetes og fedme bør læses sammen med Type 2-diabetes: anden linje i lægemiddelbehandlingen og med Type 2-diabetes. Sammenligningen med semaglutid ved type 2-diabetes (SURPASS-2, 40 uger, åben) viste HbA1c-sænkning på 2,01, 2,24 og 2,30 procentpoint med 5, 10 og 15 mg mod 1,86 med semaglutid 1 mg og henholdsvis 1,9, 3,6 og 5,5 kg større vægttab [12].

SURMOUNT-3 og -4: efter livsstilsbehandling og ved fortsat behandling

I SURMOUNT-3 gennemgik deltagerne først 12 ugers intensiv livsstilsbehandling med lavkaloriediæt; de, der havde tabt mindst 5 procent, blev randomiseret til tirzepatid i maksimalt tolereret dosis (10 eller 15 mg) eller placebo [5]. Yderligere vægtændring over 72 uger var -18,4 procent mod +2,5 procent (forskel -20,8 procentpoint, 95 % KI -23,2 til -18,5), og 87,5 procent mod 16,5 procent tabte yderligere mindst 5 procent [5]. Livsstilsfasen gav i gennemsnit 6,9 procents vægttab [20]. Fortolkning: tirzepatid giver en klinisk gavn ud over intensiv livsstilsbehandling, og at have haft succes med livsstil er ikke en grund til at lade være.

SURMOUNT-4 er et seponeringsstudie. Efter 36 ugers åben tirzepatid (gennemsnitligt vægttab 20,9 procent) blev 670 patienter randomiseret til fortsat behandling eller placebo i 52 uger [6].

Placebogruppen tog altså mere end halvdelen (11,0 af 20,9 procentpoint) af den tabte vægt på igen inden for et år, men lå stadig under udgangsvægten (egen beregning ud fra [6]). Dette stemmer overens med en sammenstilling af otte randomiserede studier (2 372 deltagere, med GLP-1-lægemidler inklusive liraglutid), hvor vægtgenvindingen efter seponering af semaglutid eller tirzepatid i gennemsnit var 9,7 kg og proportional med det oprindelige vægttab [24]. Vedligeholdelsesbehandling er beskrevet nærmere i Vægtgenvinding og vedligeholdelsesbehandling ved fedme.

SURMOUNT-MAINTAIN: nedsat dosis som alternativ

Det fase 3b-studie, der blev publiceret i 2026, undersøgte, om en dosisnedsættelse kan være et alternativ til seponering. Efter 60 ugers åben behandling med maksimalt tolereret dosis blev 378 deltagere randomiseret (3:3:2) til fortsat maksimaldosis, nedsættelse til 5 mg eller placebo i 52 uger; redningsbehandling med tirzepatid kunne gives, hvis vægtgenvindingen oversteg 50 procent [8].

Nedsættelse til 5 mg bevarede altså en betydelig del af effekten, men ikke hele, og hver fjerde patient (25 procent) havde brug for redningsbehandling. Forfatterne beskriver dosisreduktion som et muligt alternativ til seponering med individuel variation [8]. Studiet er publiceret for nylig, og der er udkommet en rettelse i tidsskriftet; bekræftende data efterlyses, før en reduceret vedligeholdelsesdosis kan ses som standard.

SURMOUNT-5: tirzepatid mod semaglutid

SURMOUNT-5 er den eneste randomiserede direkte sammenligning ved fedme. Det randomiserede 751 voksne uden diabetes til tirzepatid (10 eller 15 mg) eller semaglutid (1,7 eller 2,4 mg) én gang om ugen i 72 uger, åbent, med maksimalt tolereret dosis [7].

Studiet var åbent, producentfinansieret og kortere end 2 år, og det sammenlignede maksimalt tolereret dosis. Forskellen er alligevel konsistent med netværksmetaanalyser: i en BMJ-oversigt over 262 studier (19 lægemidler) var vægtændringen efter et år sammenlignet med livsstilsbehandling alene -14,9 procent (95 % KI -16,0 til -13,9) med tirzepatid og -9,8 procent (-10,6 til -9,1) med subkutan semaglutid [17]. Samme oversigt viser, at større effekt generelt følges af flere bivirkninger og afbrydelser [17].

SURMOUNT-OSA: søvnapnø

SURMOUNT-OSA består af to fase 3-studier med 469 voksne med moderat til svær OSA (AHI over 15) og fedme, uden diabetes. I studie 1 deltog patienter, der ikke anvendte overtryksbehandling (PAP), i studie 2 patienter med PAP. Alle fik maksimalt tolereret dosis (10 eller 15 mg) eller placebo i 52 uger [1, 9].

AHI-værdierne i tabellen stammer fra originalpublikationen (behandlingsregime-estimand), de øvrige rækker fra produktresuméet (effekt-estimand). Produktresuméet påpeger, at der ikke kan drages konklusioner om ekstra gavn af tirzepatid oven på PAP ud fra studie 2, da PAP blev pauseret 7 dage før målingen [1]. Beslutning om fortsat PAP-behandling bør alligevel træffes ud fra ny søvnapnøregistrering og symptomer (ekspertvurdering). Se Obstruktiv søvnapnø og STOP-Bang til screening.

SUMMIT: hjertesvigt med bevaret uddrivningsfraktion

SUMMIT randomiserede 731 patienter med hjertesvigt (New York Heart Association, NYHA, klasse II-IV), uddrivningsfraktion mindst 50 procent og BMI mindst 30 til tirzepatid (op til 15 mg) eller placebo. Medianopfølgningen var 104 uger [10].

Gavnen skyldtes færre hjertesvigtshændelser (indlæggelse 3,3 mod 7,1 procent [1]), mens dødeligheden af hjerte-kar-sygdom numerisk var højere med tirzepatid, uden statistisk sikkerhed og med få hændelser. Antallet af hændelser var lille, hvilket ADA også påpeger [19]. NNT for det sammensatte primære effektmål er cirka 19 over median 2 år (egen beregning ud fra [10]). Disse data er vigtige hos patienter med fedme og HFpEF, men studiet bør læses med disse begrænsninger; se Hjertesvigt.

Kardiovaskulære udfald og SURPASS-CVOT

SURPASS-CVOT omfattede patienter med type 2-diabetes og aterosklerotisk sygdom (gennemsnitlig BMI 32,6), ikke primært fedme. Tirzepatid (op til 15 mg) blev sammenlignet med dulaglutid 1,5 mg. Det primære udfald (død af hjerte-kar-sygdom, hjerteinfarkt eller apopleksi) indtraf hos 12,2 procent mod 13,1 procent (HR 0,92; 95,3 % KI 0,83-1,01), hvilket viste ikke-underlegenhed (p = 0,003) men ikke overlegenhed (p = 0,09) [11]. Sammenligningen med en aktiv kontrol, som i sig selv reducerer kardiovaskulære hændelser, og fraværet af placebo gør, at effekten mod ingen behandling ikke kan aflæses direkte. I de tre placebokontrollerede SURMOUNT-studier (1 til 3) indtraf få kardiovaskulære hændelser bedømt af uafhængigt udvalg, 17 med tirzepatid mod 10 med placebo, og studierne var ikke dimensioneret til at vurdere kardiovaskulær risiko [1].

SURMOUNT-MMO er et hændelsesstyret studie med omkring 15 000 deltagere med BMI mindst 27, uden diabetes, med etableret hjerte-kar-sygdom eller flere risikofaktorer. Det primære mål er en sammensætning af ikke-fatalt hjerteinfarkt, ikke-fatal apopleksi, koronar revaskularisering, hjertesvigtshændelse eller død [14]. Resultater er ikke rapporteret på tidspunktet for denne gennemgang. Indtil videre er kardiovaskulær prævention med tirzepatid ved fedme uden diabetes en ekstrapolation fra ændringer i risikofaktorer, mens semaglutid har udfaldsdata. BMJ-oversigten konstaterer, at subkutan semaglutid var det eneste lægemiddel forbundet med lavere samlet dødelighed (RR 0,81) og hjerteinfarkt (RR 0,72), mens både semaglutid (RR 0,43) og tirzepatid (RR 0,49, KI 0,27-0,88) reducerede hjertesvigt [17]. Se Fedmerelateret komorbiditet og kardiovaskulær risiko.

Leversygdom

I fase 2-studiet SYNERGY-NASH med biopsiverificeret MASH og fibrose F2-F3 var andelen med resolution af MASH uden forværret fibrose 44, 56 og 62 procent med 5, 10 og 15 mg mod 10 procent med placebo. Forbedring af mindst ét fibrosestadium sås hos 51-55 procent mod 30 procent [13]. Dette ligger uden for produktresuméets indikation og bygger på et mindre fase 2-studie; leverrisiko vurderes i fedmeudredningen, for eksempel med FIB-4.

Kropssammensætning

Vægttab med tirzepatid udgøres for størstedelens vedkommende af fedtmasse, herunder visceralt fedt, men en del er magre væv [1]. I delstudiet med dobbeltenergi-røntgenabsorptiometri (DXA) i SURMOUNT-1 (160 deltagere) var cirka 75 procent af den tabte vægt fedtmasse og 25 procent fedtfri masse, i samme proportion som med placebo [15]. ADA angiver, at tab af fedtfri masse udgør 25-30 procent af det samlede vægttab med GLP-1-baserede lægemidler [19]. En systematisk oversigt fra 2026 over 35 studier fandt, at muskelrelaterede indeks udgjorde median 28,3 procent af vægttabet (IQR 15,9-39,9), at niveauet oversteg pejlemærket på 25 procent i cirka to tredjedele af inkretinstudierne, at et lignende tab ses ved ikke-farmakologisk vægttab, og at intet studie har rapporteret objektive funktionsmål [16]. BMJ-oversigten angiver, at tirzepatid reducerede fedtmassen mest (25,7 procent) og de magre væv mest (8,3 procent) [17].

Det betyder, at andelen af magre væv i vægttabet stort set er uændret, men at det absolutte tab bliver større, når det samlede vægttab er stort. Forebyggende råd (tilstrækkeligt proteinindtag, styrketræning) er fysiologisk rimelige og fremhæves især for ældre og sarkopene patienter, men randomiserede data, der viser bevaret funktion, mangler [16]. Se Livsstilsbehandling ved fedme.

Ældre

I en post hoc-analyse af SURMOUNT-1 til -5, SURMOUNT-OSA og SUMMIT (deltagere på 65 år og derover sammenlignet med yngre) var effekt og bivirkningsmønster sammenlignelige, uden klinisk betydningsfulde forskelle i fald, frakturer, pancreatitis eller galdeblærerelaterede hændelser [23]. Data over 85 år er meget begrænsede [1].

Effektmodifikatorer

Ifølge produktresuméet blev vægtkontroleffekten ikke påvirket af alder, køn, etnicitet, region, BMI ved start eller forekomst af prædiabetes [1]. Andelen, der ikke når 5 procents vægttab, er lille: 85-91 procent nåede målet i SURMOUNT-1 [2]. Hos patienter med tydeligt manglende respons bør compliance, dosering, injektionsteknik og spiseadfærd gennemgås, samt sekundære årsager og lægemidler, der giver vægtøgning (ekspertvurdering). Dette behandles i Opfølgning af GLP-1-behandling ved fedme: effektevaluering og utilstrækkelig effekt.

Sammenligning med andre GLP-1-baserede lægemidler

Lægemiddelmonografierne findes for tirzepatid, semaglutid og liraglutid. Søsterartiklen om Wegovy (semaglutid) ved fedme beskriver den nærmeste sammenligning, og beslutningsstøtte ved valg findes i artiklen om lægemiddelvalg.

Forskellen i vægttab afgør ikke alene valget. Udfaldsdata, tilgængelighed og pris, tolerans, patientens præference for administration og komorbiditet spiller ind. Ved samtidig søvnapnø eller HFpEF findes der særlig evidens for tirzepatid, og ved etableret hjerte-kar-sygdom uden diabetes findes der udfaldsevidens for semaglutid.

{
  "$schema": "https://vega.github.io/schema/vega-lite/v5.json",
  "description": "Gennemsnitlig vægtændring i procent i SURMOUNT-1, SURMOUNT-2 og SURMOUNT-5, behandlingsregime-estimand.",
  "width": "container",
  "height": 340,
  "config": {"view": {"stroke": null}},
  "data": {
    "values": [
      {"rad": "SURMOUNT-1 placebo", "studie": "SURMOUNT-1 (uden diabetes)", "vikt": -3.1, "etikett": "-3,1"},
      {"rad": "SURMOUNT-1 tirzepatid 5 mg", "studie": "SURMOUNT-1 (uden diabetes)", "vikt": -15.0, "etikett": "-15,0"},
      {"rad": "SURMOUNT-1 tirzepatid 10 mg", "studie": "SURMOUNT-1 (uden diabetes)", "vikt": -19.5, "etikett": "-19,5"},
      {"rad": "SURMOUNT-1 tirzepatid 15 mg", "studie": "SURMOUNT-1 (uden diabetes)", "vikt": -20.9, "etikett": "-20,9"},
      {"rad": "SURMOUNT-2 placebo", "studie": "SURMOUNT-2 (type 2-diabetes)", "vikt": -3.2, "etikett": "-3,2"},
      {"rad": "SURMOUNT-2 tirzepatid 10 mg", "studie": "SURMOUNT-2 (type 2-diabetes)", "vikt": -12.8, "etikett": "-12,8"},
      {"rad": "SURMOUNT-2 tirzepatid 15 mg", "studie": "SURMOUNT-2 (type 2-diabetes)", "vikt": -14.7, "etikett": "-14,7"},
      {"rad": "SURMOUNT-5 semaglutid", "studie": "SURMOUNT-5 (direkte sammenligning)", "vikt": -13.7, "etikett": "-13,7"},
      {"rad": "SURMOUNT-5 tirzepatid", "studie": "SURMOUNT-5 (direkte sammenligning)", "vikt": -20.2, "etikett": "-20,2"}
    ]
  },
  "encoding": {
    "y": {"field": "rad", "type": "nominal", "sort": ["SURMOUNT-1 placebo", "SURMOUNT-1 tirzepatid 5 mg", "SURMOUNT-1 tirzepatid 10 mg", "SURMOUNT-1 tirzepatid 15 mg", "SURMOUNT-2 placebo", "SURMOUNT-2 tirzepatid 10 mg", "SURMOUNT-2 tirzepatid 15 mg", "SURMOUNT-5 semaglutid", "SURMOUNT-5 tirzepatid"], "title": null, "axis": {"labelFontSize": 13, "labelLimit": 240}},
    "x": {"field": "vikt", "type": "quantitative", "scale": {"domain": [-25, 0]}, "title": "Vægtændring (%)", "axis": {"labelFontSize": 12, "titleFontSize": 13, "tickCount": 6, "grid": false}}
  },
  "layer": [
    {
      "mark": {"type": "bar", "cornerRadiusEnd": 3},
      "encoding": {
        "color": {
          "field": "studie",
          "type": "nominal",
          "scale": {"domain": ["SURMOUNT-1 (uden diabetes)", "SURMOUNT-2 (type 2-diabetes)", "SURMOUNT-5 (direkte sammenligning)"], "range": ["#149e61", "#b0442c", "#3b6fb6"]},
          "legend": {"title": null, "orient": "top", "labelFontSize": 13}
        },
        "tooltip": [
          {"field": "rad", "type": "nominal", "title": "Gruppe"},
          {"field": "etikett", "type": "nominal", "title": "Vægtændring (%)"}
        ]
      }
    },
    {
      "mark": {"type": "text", "align": "left", "baseline": "middle", "dx": 5, "fontSize": 12, "fontWeight": "bold", "color": "#ffffff"},
      "encoding": {"text": {"field": "etikett"}}
    }
  ]
}

Figur: Gennemsnitlig vægtændring i tre SURMOUNT-studier ifølge originalpublikationernes hovedanalyse (alle randomiserede). Studierne har forskellige populationer og er ikke direkte sammenlignelige, bortset fra inden for hvert panel; SURMOUNT-5 er den eneste direkte sammenligning mellem tirzepatid og semaglutid [2, 4, 7].

Bivirkninger og sikkerhed

Gastrointestinale bivirkninger

Gastrointestinale bivirkninger er hyppige, dosisrelaterede og koncentrerede om optitreringen [1, 18].

Opkastning, mavesmerter og forstoppelse er "meget almindelige" i vægtkontrolstudierne [1]. Hændelserne er oftest lette (60,8 procent) eller moderate (34,6 procent) [1]. NNH for kvalme på 10 mg er cirka 4 (egen beregning ud fra [1]). I en analyse af SURMOUNT-1 til -4 angav 27,8-72,8 procent gastrointestinale bivirkninger med tirzepatid mod 12,2-32,5 procent med placebo, og 1,0-10,5 procent afbrød på grund af dem; vægttabet var ensartet hos dem, der havde og ikke havde kvalme, og opkastning og diarré forklarede højst 3,1 procent af det samlede vægttab [18]. Bivirkningerne er altså ikke en forudsætning for effekt.

Håndteringen (kostråd, langsommere optitrering, symptomatisk behandling) er beskrevet i Kvalme, opkastning, forstoppelse og diarré ved GLP-1-behandling: forebyggelse og håndtering. Opkastning og diarré kan føre til dehydrering og forringet nyrefunktion, herunder akut nyresvigt; patienten skal informeres om at drikke tilstrækkeligt, og ældre er særligt udsatte [1]. Se Akut nyreskade.

Øvrige bivirkninger

Klinisk betyder det, at patienten skal vide, at kraftige mavesmerter, der stråler mod ryggen eller i højre øvre abdomen, skal medføre omgående kontakt, hvilket aktualiserer Akut og kronisk pancreatitis og Galdesten: diagnostik og behandling.

Anæstesi, sedering og kirurgi

Produktresuméet advarer om, at pulmonal aspiration er rapporteret hos patienter, der får GLP-1-receptoragonister og gennemgår generel anæstesi eller dyb sedering, på grund af forsinket mavetømning [1]. En amerikansk vejledning fra flere selskaber (gastroenterologer, bariatriske kirurger, anæstesiologer og flere andre) er vejledning snarere end en evidensbaseret retningslinje [22]:

Praktisk betyder det, at anæstesien bør have besked om, at patienten behandles med tirzepatid, og at optitreringsfasen er den mest risikofyldte tid. Se Præoperativ vurdering før ikke-kardiale operationer og Diabetes ved faste og før operation.

Interaktioner

Forsinket mavetømning sænker Cmax og forsinker tmax for perorale lægemidler, mest i begyndelsen og efter dosisøgning. Produktresuméet anbefaler overvågning ved snævert terapeutisk indeks (warfarin, digoxin), især ved opstart og dosisøgning, og hensyntagen til forsinket effekt for lægemidler, hvor hurtig effekt er vigtig [1]. Paracetamolabsorptionen blev påvirket af en engangsdosis (Cmax -50 procent) men ikke efter fire ugedoser, og ingen dosisjustering er påkrævet [1].

Orale præventionsmidler: efter en engangsdosis på 5 mg faldt Cmax for ethinylestradiol med 59 procent og AUC med 20 procent, hvilket produktresuméet ikke vurderer som klinisk relevant og ikke kræver dosisjustering for [1]. ADA anbefaler derimod, med henvisning til amerikansk produktinformation, skift til ikke-oral metode eller tilføjelse af barrieremetode i 4 uger efter start og i 4 uger efter hver dosisøgning [19]. Forskellen mellem produkttekstene bør redegøres for over for patienten, og ved opkastning eller svær diarré er optagelsen af p-piller usikker uanset lægemiddel (klinisk vurdering). Se Antikonception og rådgivning om prævention.

Ved insulin eller sulfonylurinstof ved type 2-diabetes skal en dosisnedsættelse overvejes, for insulin trinvis; se glimepirid og insulin glargin. Metformin og SGLT2-hæmmere kan bevares uændrede [1]; se metformin.

Graviditet, amning og fertilitet

Tirzepatid anbefales ikke under graviditet eller til fertile kvinder uden prævention. Behandlingen skal seponeres, hvis patienten ønsker at blive gravid eller bliver gravid, og mindst 1 måned før planlagt graviditet på grund af den lange halveringstid. Fertile kvinder skal anvende effektiv prævention. Vægttab kan øge fertiliteten, for eksempel ved polycystisk ovariesyndrom (PCOS), og rådgivning om pålidelig prævention bør gives til alle fertile kvinder uanset tidligere fertilitet [19]. Efter 5 mg kunne tirzepatid i brystmælk ikke detekteres eller var meget lavt, og brug kan overvejes under amning [1]. Dyrestudier viste nedsat fostervækst og fosterabnormiteter ved eksponering under maksimal human dosis [1]. Se Type 1- og type 2-diabetes under graviditet.

Særlige situationer

Opfølgning

Produktresuméet kræver specifik opfølgning kun på visse punkter: patienter med diabetisk retinopati skal følges nøje, warfarin og digoxin overvåges, blodglukose måles ved kombination med insulin eller sulfonylurinstof, og der skal spørges til symptomer på pancreatitis [1]. Resten af opfølgningen nedenfor er ekspertvurdering.

Evaluering af effekt, definition af utilstrækkeligt respons og plan for vedligeholdelse behandles i Opfølgning af GLP-1-behandling ved fedme: effektevaluering og utilstrækkelig effekt. Da fedme er en kronisk sygdom, anbefaler ADA, at behandlingen fortsættes, efter at målene er nået, fordi seponering ofte giver vægtgenvinding og forringelse af kardiometaboliske risikofaktorer [19]. Samme retning ses i den canadiske retningslinje [20] og i WHO's anbefaling om langvarig behandling [21].

Omstridte punkter og videnshuller

• Hårde udfald uden diabetes. Der er endnu ikke rapporteret noget placebokontrolleret udfaldsstudie ved fedme uden diabetes (SURMOUNT-MMO er i gang) [14]. SURPASS-CVOT sammenlignede med dulaglutid og omfattede diabetes [11].
• Producentfinansiering og åbent design. Den eneste direkte sammenligning med semaglutid (SURMOUNT-5) var åben og producentfinansieret [7].
• Estimand. Forskellen mellem behandlingsregime-estimand og effekt-estimand gør, at tal for det samme studie varierer med 1-2 procentpoint for tirzepatid (og mere ved afbrydelser) [1, 2, 5].
• Livskvalitet. BMJ-oversigten fandt, at intet lægemiddel forbedrede livskvaliteten ud over tærsklen for den mindste betydningsfulde forskel, trods tydelige forbedringer i sygdomsspecifikke mål i enkeltstående studier [17].
• Optimal vedligeholdelsesdosis. SURMOUNT-MAINTAIN antyder, at en nedsat dosis bevarer en del af effekten, men ikke hele [8]. Intet studie har undersøgt randomiseret valg af dosis ud fra respons.
• Magre væv og funktion. Intet studie har rapporteret objektive funktionsmål i forbindelse med tab af fedtfri masse [16].
• Langtidssikkerhed. Den længste randomiserede opfølgning er tre år [3].
• Seponering. Efter seponering vender en stor del af vægten tilbage [6, 24].
• Publicerede rettelser. Der er publiceret rettelser for SURMOUNT-3, SURMOUNT-OSA, SURMOUNT-MAINTAIN og SYNERGY-NASH [5, 8, 9, 13]. Tallene i denne artikel stemmer med den respektive publicerede sammenfatning, men rettelsernes indhold har ikke kunnet vurderes i detaljer.

Tilgængelighed og tilskud i Sverige

Mounjaro er godkendt i EU (centraliseret procedure) med begge indikationer og er receptpligtigt. Lægemidlet er underlagt udvidet overvågning, og formodede bivirkninger skal indberettes [1]. Hvilke penstyrker, pakninger og former der findes i Sverige, samt tilskud og pris, kan ændre sig hurtigt: kontroller aktuel status i FASS og hos TLV.

Af de appetitregulerende lægemidler indgår ingen i den svenske lægemiddelförmån (läkemedelsförmånen); Socialstyrelsens nationale retningslinjer for behandling af fedme fra 2023 angiver, at kun orlistat kan ordineres inden for förmånen, at retningslinjerne derfor ikke giver anbefalinger om de øvrige lægemidler, og at de opdateres, hvis flere fedmelægemidler inkluderes. Tirzepatid nævnes ikke i dokumentet [26]. TLV besluttede den 19. februar 2026, at Wegovy ved fedme ikke skal indgå i højkostnadsbeskyttelsen (högkostnadsskyddet), med begrundelsen at omkostningen risikerer at blive for høj, og at det ikke kan sikres, at behandlingen når patienterne med størst behov (nyheden blev publiceret den 23. februar 2026) [27]. Beslutningen er indbragt for forvaltningsretten i Sverige. Lilly har ansøgt om tilskud til Mounjaro ved fedme, og en ansøgning for type 2-diabetes fra 2024 er under behandling hos TLV. Ved fedme uden type 2-diabetes må omkostningen derfor antages at blive båret af patienten. Status ændrer sig ofte; kontroller TLV og FASS før ordination.

Lægemiddelmonografien for tirzepatid sammenfatter dosering, interaktioner og ordinationsspørgsmål, og oversigterne Farmakologisk behandling af fedme og Fedme og medicinsk vægtbehandling placerer tirzepatid i sin sammenhæng. Udredning af hele patienten indgår i Laboratorieudredning og screening ved fedme og Fedme: definition, klassifikation og epidemiologi.

Kilder

1. Eli Lilly Nederland B.V. Mounjaro (tirzepatid) injektionsvätska, lösning i förfylld injektionspenna, KwikPen och injektionsflaska. Produktresumé (svensk version läst 2026-10-29, EU/1/22/1685), Europeiska läkemedelsmyndigheten (EMA).
2. Jastreboff AM, Aronne LJ, Ahmad NN et al. Tirzepatide Once Weekly for the Treatment of Obesity. New England Journal of Medicine 2022. PMID: 35658024
3. Jastreboff AM, le Roux CW, Stefanski A et al. Tirzepatide for Obesity Treatment and Diabetes Prevention. New England Journal of Medicine 2025. PMID: 39536238
4. Garvey WT, Frias JP, Jastreboff AM et al. Tirzepatide once weekly for the treatment of obesity in people with type 2 diabetes (SURMOUNT-2): a double-blind, randomised, multicentre, placebo-controlled, phase 3 trial. Lancet 2023. PMID: 37385275
5. Wadden TA, Chao AM, Machineni S et al. Tirzepatide after intensive lifestyle intervention in adults with overweight or obesity: the SURMOUNT-3 phase 3 trial. Nature Medicine 2023. PMID: 37840095
6. Aronne LJ, Sattar N, Horn DB et al. Continued Treatment With Tirzepatide for Maintenance of Weight Reduction in Adults With Obesity: The SURMOUNT-4 Randomized Clinical Trial. JAMA 2024. PMID: 38078870
7. Aronne LJ, Horn DB, le Roux CW et al. Tirzepatide as Compared with Semaglutide for the Treatment of Obesity. New England Journal of Medicine 2025. PMID: 40353578
8. Horn DB, Aronne LJ, Wharton S et al. Tirzepatide for maintenance of bodyweight reduction in people with obesity in the USA (SURMOUNT-MAINTAIN): a multicentre, double-blind, randomised, placebo-controlled trial. Lancet 2026. PMID: 42119587
9. Malhotra A, Grunstein RR, Fietze I et al. Tirzepatide for the Treatment of Obstructive Sleep Apnea and Obesity. New England Journal of Medicine 2024. PMID: 38912654
10. Packer M, Zile MR, Kramer CM et al. Tirzepatide for Heart Failure with Preserved Ejection Fraction and Obesity. New England Journal of Medicine 2025. PMID: 39555826
11. Nicholls SJ, Pavo I, Bhatt DL et al. Cardiovascular Outcomes with Tirzepatide versus Dulaglutide in Type 2 Diabetes. New England Journal of Medicine 2025. PMID: 41406444
12. Frías JP, Davies MJ, Rosenstock J et al. Tirzepatide versus Semaglutide Once Weekly in Patients with Type 2 Diabetes. New England Journal of Medicine 2021. PMID: 34170647
13. Loomba R, Hartman ML, Lawitz EJ et al. Tirzepatide for Metabolic Dysfunction-Associated Steatohepatitis with Liver Fibrosis. New England Journal of Medicine 2024. PMID: 38856224
14. Lam CSP, Rodriguez A, Aminian A et al. Tirzepatide for reduction of morbidity and mortality in adults with obesity: rationale and design of the SURMOUNT-MMO trial. Obesity 2025. PMID: 40545827
15. Look M, Dunn JP, Kushner RF et al. Body composition changes during weight reduction with tirzepatide in the SURMOUNT-1 study of adults with obesity or overweight. Diabetes, Obesity and Metabolism 2025. PMID: 39996356
16. Batsis JA, Gavras A, Gross DC et al. Effect of Incretin-Based and Nonpharmacologic Weight Loss on Body Composition: A Systematic Review. Annals of Internal Medicine 2026. PMID: 41996180
17. Nong K, Shi Q, Xie X et al. Comparative effects of drugs for adults with overweight or obesity: systematic review and network meta-analysis. BMJ 2026. PMID: 42419792
18. Rubino DM, Pedersen SD, Connery L et al. Gastrointestinal tolerability and weight reduction associated with tirzepatide in adults with obesity or overweight with and without type 2 diabetes in the SURMOUNT-1 to -4 trials. Diabetes, Obesity and Metabolism 2025. PMID: 39789843
19. American Diabetes Association Professional Practice Committee for Obesity. Pharmacologic treatment of obesity in adults: Standards of care in overweight and obesity. BMJ Open Diabetes Research and Care 2026. PMID: 41529914
20. Pedersen SD, Manjoo P, Dash S et al. Pharmacotherapy for obesity management in adults: 2025 clinical practice guideline update. CMAJ 2025. PMID: 40789597
21. Celletti F, Farrar J, De Regil L. World Health Organization Guideline on the Use and Indications of Glucagon-Like Peptide-1 Therapies for the Treatment of Obesity in Adults. JAMA 2026. PMID: 41324410
22. Kindel TL, Wang AY, Wadhwa A et al. Multi-society clinical practice guidance for the safe use of glucagon-like peptide-1 receptor agonists in the perioperative period. Surgical Endoscopy 2025. PMID: 39370500
23. Alfaris N, Kushner RF, Li J et al. Tirzepatide for Obesity in Adults 65 Years and Older: A Post Hoc Analysis of the SURMOUNT and SUMMIT Clinical Trials. Diabetes, Obesity and Metabolism 2026. PMID: 42303274
24. Berg S, Stickle H, Rose SJ et al. Discontinuing glucagon-like peptide-1 receptor agonists and body habitus: A systematic review and meta-analysis. Obesity Reviews 2025. PMID: 40186344
25. Osorio Manyari AA, Armas Alvarez AL, Osorio Manyari JD et al. Effects of Semaglutide and Tirzepatide on Recurrent Weight Gain After Bariatric Surgery: A Systematic Review and Meta-analysis. Obesity Surgery 2025. PMID: 41313431
26. Socialstyrelsen. Nationella riktlinjer för vård vid obesitas: Prioriteringsstöd till beslutsfattare och chefer. 2023.
27. Tandvårds- och läkemedelsförmånsverket. TLV subventionerar inte läkemedlet Wegovy för behandling av obesitas. Beslut 2026-02-19, nyhet 2026-02-23.