Non-selektiv alfablokker med virkning inden for minutter og en varighed under en halv time. Et nichepræparat: katekolaminudløst hypertensiv krise — fæokromocytom, forgiftning med kokain og amfetamin, krise under behandling med MAO-hæmmer — samt lokal behandling af hudnekrose efter ekstravasation af noradrenalin.
Ren alfablokade giver uhæmmet betastimulation med takykardi og risiko for arytmi. Undgå ved koronarsygdom, hvis frekvensen ikke samtidig kontrolleres.
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Hypertensiv krise ved fæokromocytom | 5–15 mg iv som bolus hvert 5.–15. minut | titreres efter blodtrykket |
| Kontinuerlig infusion | Begynd på 0,1 mg/min iv, øg i trin på 0,1 mg | ved udtalt udskillelse af katekolaminer |
| Hypertension udløst af kokain eller amfetamin | 5 mg iv, må gentages | gives før en eventuel betablokade |
| Ekstravasation af noradrenalin | 5–10 mg fortyndet i 10 ml NaCl, infiltreres lokalt i området | inden for 12 timer efter ekstravasationen |
Der findes ingen etableret dosisjustering. Titrér efter effekt.
Der findes ingen etableret dosisjustering.
0,05–0,1 mg/kg iv som bolus (maks. 5 mg). Ved ekstravasation 0,1–0,2 mg/kg lokalt, maks. 10 mg.
Ikke et generelt førstevalg ved hypertensiv krise — reservér stoffet til bekræftet eller stærkt mistænkt overskud af katekolaminer. Ved iskæmisk hjertesygdom bør betablokade gives, efter at alfablokaden er etableret, for at dæmpe reflekstakykardien.
| VIRKNINGSSTART | 1–2 minutter |
|---|---|
| MAKSEFFEKT | 2 minutter |
| VARIGHED | 10–30 minutter |
| t½ | 19 minutter |
| METABOLISME | Lever |
| UDSKILLELSE | Renal (13 % uomdannet) |
| RECEPTOR | α₁ og α₂, kompetitiv blokade |
| ADMINISTRATION | iv, im, lokal infiltration |