Desmopressin
Det samme stof anvendes på fire helt forskellige indikationer med doser, der adskiller sig op til hundrede gange — antidiuretisk substitution ved central diabetes insipidus, symptomlindring ved nykturi og natlig enuresis samt hæmostatisk frigørelse af von Willebrand-faktor og faktor VIII. Selektiviteten for V2-receptoren gør, at stoffet mangler vasopressinets karsammentrækkende effekt. Det farlige er ikke præparatet i sig selv, men det vand patienten drikker til.
Hyponatriæmi med kramper og sløret bevidsthed er den altdominerende alvorlige risiko og opstår, når patienten drikker frit under igangværende antidiurese. Væskerestriktion fra en time før til otte timer efter dosis er en forudsætning, og natrium skal kontrolleres hos ældre.
Dosering til voksne
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Central diabetes insipidus | 0,1–0,2 mg po 2–3 gange dagligt, eller 10–20 μg intranasalt 1–2 gange dagligt | titrér efter urinmængde og natrium |
| Nykturi hos voksne | 25 μg (kvinde) eller 50 μg (mand) sublingualt til natten | kontraindiceret ved natrium under referenceområdet og over 65 år uden kontrol |
| Primær natlig enuresis, børn ≥ 5 år | 120–240 μg sublingualt (0,2–0,4 mg po) til natten | intet at drikke fra 1 time før til 8 timer efter |
| Mild hæmofili A og von Willebrands sygdom type 1 | 0,3 μg/kg iv i 50 ml NaCl over 20–30 minutter, eller 300 μg intranasalt | faktorniveauerne stiger 2–4 gange, takyfylaksi efter 2–3 doser |
| Uræmisk trombocytdysfunktion med blødning | 0,3 μg/kg iv som engangsdosis | effekt inden for 1 time, varer 4–8 timer |
Kontraindiceret ved eGFR < 50 ml/min på indikationerne nykturi og enuresis. Ved central diabetes insipidus gives præparatet, men med hyppigere kontrol af natrium. Ved uræmisk blødning bruges det som hæmostatikum trods nyresvigtet.
Ingen fastlagt dosisjustering; forsigtighed ved cirrose med ascites og igangværende væskeretention.
Natlig enuresis fra 5-årsalderen, 120–240 μg sublingualt til natten. Væskerestriktionen er særlig vigtig hos børn, og doseringen skal sættes på pause ved gastroenteritis eller febersygdom.
Forveksl ikke formuleringerne. Injektionsvæsken til hæmostase er næsten fire gange så koncentreret som den til diabetes insipidus, og den sublinguale tablet til nykturi doseres i mikrogram, mens tabletten til diabetes insipidus doseres i milligram — en faktor tusind fra hinanden.
Farmakokinetik
| BIOTILGÆNGEL. | 0,1–0,2 % peroralt, 3–5 % intranasalt |
|---|---|
| t½ | 3–4 timer |
| VIRKNINGSSTART ANTIDIURESE | 30–60 minutter peroralt |
| VARIGHED ANTIDIURESE | 6–14 timer |
| VIRKNINGSSTART HÆMOSTASE | 30–60 minutter iv, maksimal faktoreffekt efter omtrent 90 minutter |
| METABOLISME | Peptidnedbrydning, ingen CYP-metabolisme |
| UDSKILLELSE | Renal |
| TAKYFYLAKSI | Hæmostatisk effekt aftager efter 2–3 doser inden for 48 timer |