Klasse III-antiarytmikumSNÆVERT TERAPEUTISK INDEKS

Amiodaron

Multikanalblokker til oral og intravenøs brug med egenskaber fra klasse I–IV. Omfattende fordeling i vævene og en halveringstid, der måles i uger — både opstart og seponering får konsekvenser i månedsvis.

VIGTIGT

Lungetoksicitet, levertoksicitet og proarytmi. Reservér midlet til livstruende arytmier, og begynd behandlingen under overvågning.

Dosering til voksne

Per indikationOpdateret 19.08.2026
IndikationRegimeKommentar
Ventrikelflimren / pulsløs VT300 mg iv som bolus, må gentages med 150 mgefter 3. defibrillering
Stabil ventrikulær takykardi150 mg iv over 10 min, derefter 1 mg/min i 6 therefter 0,5 mg/min
Farmakologisk konvertering (iv)5–7 mg/kg iv over 1–2 t, derefter 50 mg/tmaks. 1200 mg/24 t
Intravenøs mætning300 mg i 250 ml glukose 50 mg/ml over 30–60 min, derefter 900–1200 mg over 24 thelst via centralt venekateter
Peroral mætning (produktresuméet)200 mg × 3 i 1 uge, derefter 200 mg × 2 i 1 ugetages sammen med mad
Peroral mætning, hurtig200 mg × 3 i 4 uger, derefter 200 mg × 1praksisregime ud over produktresuméet
Vedligeholdelse200 mg × 1 eller laveredosis revurderes regelmæssigt, særligt over 200 mg dagligt
Nedsat nyrefunktion

Ingen justering uanset eGFR. Fjernes ikke med hæmodialyse.

Nedsat leverfunktion

Reducér dosis; seponér, hvis ALAT overstiger 3 × udgangsværdien.

Børn

Peroralt: mætning 10–20 mg/kg i døgnet i 7–10 døgn, vedligeholdelse 5–10 mg/kg i døgnet. Intravenøst: mætning 5 mg/kg over 20 min til 2 t, vedligeholdelse 10–15 mg/kg i døgnet. Ved hjertestop 5 mg/kg som bolus, højst 300 mg.

Faldgrube

Undgå midlet som førstevalg ved nyopdaget atrieflimren hos en ung patient uden strukturel hjertesygdom — toksiciteten er kumulativ, og en livsvarig eksponering opvejes sjældent af gevinsten ved at holde rytmen.

Farmakokinetik

BIOTILGÆNGEL.35–65 % oralt
Vd66 l/kg
t½40–55 døgn
PROTEINBINDING96 %
METABOLISMECYP3A4, CYP2C8
UDSKILLELSEBiliær / fækal
HÆMMERCYP3A4, 2C9, 2D6, P-gp
VIRKNINGSSTARTdøgn oralt · minutter iv

Bivirkninger efter hyppighed

≥ 10 %
Mikroaflejringer i kornea, fotosensitivitet, kvalme
1–10 %
Hypotyreose, bradykardi, stigning i transaminaser, tremor
< 1 %
Lungefibrose, torsades de pointes, opticusneuropati