Racemat med non-selektiv betablokade i lav dosis og kaliumkanalblokade i højere. Effekten er dosisafhængig på en måde, der gør, at risikoen for proarytmi stiger hurtigere end effekten på rytmen.
Torsades de pointes, især ved nyresvigt, hypokaliæmi, kvindeligt køn og bradykardi. Opstart kræver EKG-overvågning i mindst tre døgn.
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Rytmekontrol ved atrieflimren | 80 mg × 2 po, titreres til 120–160 mg × 2 | øg tidligst hvert 3. døgn |
| Ventrikulær arytmi | 80 mg × 2 po, op til 160 mg × 2 | specialistindikation |
| Nedsat nyrefunktion (eGFR 30–60) | Halveret doseringshyppighed: én gang dagligt | eGFR < 30: undgå |
| Seponering | Trap ned over 1–2 uger | brat seponering giver rebound-takykardi |
Udskilles udelukkende renalt. Halvér doseringshyppigheden ved eGFR 30–60; undgå under 30.
Ingen justering — metaboliseres ikke i leveren.
Sjældent aktuelt; gives kun af en børnekardiolog.
Opstart ikke behandlingen ved QTc > 450 ms, eGFR < 30 eller ukorrigeret hypokaliæmi. Kombinationen af nyresvigt og diuretika er den hyppigste baggrund for sotalolinduceret torsades.
| BIOTILGÆNGEL. | 90–100 % |
|---|---|
| Vd | 1,6–2,4 l/kg |
| t½ | 10–20 t |
| PROTEINBINDING | 0 % |
| METABOLISME | Ingen |
| UDSKILLELSE | Renalt, uændret |
| HÆMMER | — |
| VIRKNINGSSTART | 1–2 t |