Det betalaktamasestabile penicillin og dermed førstevalget ved hud- og bløddelsinfektion, hvor Staphylococcus aureus er sandsynlig — sårinfektion, absces, furunkel, mastitis og inficeret eksem. Absorptionen ødelægges af mad, hvilket gør indtagelsestidspunktet til en reel behandlingsvariabel og ikke en formalitet. Den klinisk vigtigste bivirkning kommer sent: kolestatisk leverskade kan debutere flere uger efter, at kuren er afsluttet.
Kolestatisk hepatitis med ikterus og langvarig kløe kan debutere op til seks uger efter afsluttet behandling; risikoen stiger med alder og behandlingsvarighed. Ved høje doser ses også svær hypokaliæmi, der er vanskelig at korrigere med substitution.
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Hud- og bløddelsinfektion med stafylokokætiologi | 1 g × 3 po i 7–10 døgn | sårinfektion, inficeret eksem, furunkel, absces efter drænage |
| Erysipelas med usikker ætiologi eller sårlæsion | 1 g × 3 po i 10 døgn | ren erysipelas skyldes streptokokker og behandles med penicillin V |
| Mastitis | 1 g × 3 po i 7–10 døgn | amningen skal fortsætte — tømning er en del af behandlingen |
| Impetigo med udbredt spredning | Børn 25 mg/kg × 3 po i 7 døgn | lokalbehandling er tilstrækkelig ved begrænsede læsioner |
| Osteomyelitis og septisk artritis, peroral opfølgning | 1–1,5 g × 3 po, døgndosis op til 6 g | efter indledende intravenøs behandling og i samråd med infektionsmedicinsk afdeling |
Ingen justering ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Ved eGFR under 10 ml/min reduceres døgndosis — høj dosis ved svært nyresvigt øger risikoen for neurotoksicitet og hypokaliæmi.
Undgå ved tidligere flucloxacillinudløst leverskade — fornyet eksponering er kontraindiceret. Ved kendt leversygdom skal levertal følges under og efter kuren.
30–50 mg/kg i døgnet fordelt på 3 doser, det vil sige 10–17 mg/kg pr. dosis; ved mere udtalt infektion 25 mg/kg × 3. Findes som pulver til oral suspension 50 mg/ml. Samme regel om indtagelse uden for måltider gælder børn.
Undgå ved ren erysipelas uden sårlæsion — infektionen skyldes streptokokker, og penicillin V har både bedre effekt og en mildere bivirkningsprofil. Undgå også at ordinere tabletten til måltidet: absorptionen falder betydeligt, og et behandlingssvigt, der ligner resistens, skyldes i praksis oftest forkert indtagelsestidspunkt.
| BIOTILGÆNGEL. | God — men kraftigt reduceret af mad |
|---|---|
| t½ | 80–90 minutter |
| PROTEINBINDING | 94–95 % |
| METABOLISME | Begrænset hepatisk |
| UDSKILLELSE | Renal, tubulær sekretion, 50–55 % på 6 timer |
| INDTAGELSE | Mindst 1 time før eller 2 timer efter måltid |
| PK/PD-INDEKS | T > MIC |
| BETALAKTAMASE | Stabilt over for stafylokokpenicillinase |